Sundheds- og sikkerhedspolitik
Vores Credo og kerneværdier
Vi er først og fremmest ansvarlige over for de læger, sygeplejersker og patienter, de mødre og fædre og alle andre mennesker, der bruger vores produkter og servicetilbud. Vi er ansvarlige for at sikre medarbejderne et rent, ordentligt og sikkert arbejdsmiljø.
Vores mål:
Vi tilstræber at udvikle lederskab i virksomheden inden for sundhed og sikkerhed. Vi skal skabe en arbejdsplads, der er sikret mod arbejdsskader og arbejdsrelateret sygdom. Vi sikrer, at vi overholder loven, følger vores sikkerhedshåndbog (Legal, Health, Safety & Environmental Management System Manual - HSE01) og Johnson & Johnsons standard for fremragende sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø (Health and Safety Excellence Standards).
For konstant at udvise lederskab inden for sundhed og sikkerhed skal vi stå inde for følgende:
- Sundhed, sikkerhed og arbejdsmiljø er af højeste vigtighed, og alle ulykker, tilfælde af arbejdsbetinget sygdom og arbejdsskader kan forebygges ved at identificere risici og implementere risikostyring.
- Fareidentifikation, risikovurdering og risikostyring danner grundlag for et effektivt system til arbejdsmiljøledelse.
- Vores system til arbejdsmiljøledelse skal forbedres løbende.
- Sundhed og sikkerhed er alles ansvar.
- Hele organisationen er forpligtet til at overholde den gældende arbejdsmiljølovgivning samt virksomhedens politikker og procedurer.
- Sundhed og sikkerhed er en af vores vigtigste værdier og en nøgleindikator for fremragende virksomhedsdrift.
- Sundhed og sikkerhed prioriteres lige så højt som andre forretningsfunktioner.
- Arbejdsmiljøuddannelse, jobtræning og positiv feedback betragtes som vigtige værktøjer til at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Denne politik skal kommunikeres ud til alle medarbejdere, så de er klar over deres individuelle forpligtelser og ansvar. Politikken skal være tilgængelig for andre interessenter efter anmodning.

LifeScan.dk publiceres af LifeScan, der alene er ansvarlig for hjemmesidens indhold, med mindre andet er angivet. LifeScan er en division af Cilag GmbH International, registreret i Schweiz. Registreringsadresse: Landis + Gyr-Strasse 1, 6300 Zug. Denne hjemmeside er kun beregnet for besøgende fra Danmark.
