Smitter diabetes?

Ingen grund til bekymring. I modsætning til snue og forkølelse, som man kan fange i skolegården, smitter diabetes ikke. Det er en meget vigtig ting at lære børn, der har diabetes, og det er lige så vigtigt, at deres legekammerater ved det. Hvis dit barn har fået stillet diagnosen diabetes, kan du bede diabetessygeplejersken om at besøge barnets skole og forklare hele klassen om sygdommen. Forstår man diabetes, bliver det lettere for alle at leve med den – og det kan denne vejledning hjælpe med.
Diabetes er ikke smitsom. Det er måske indlysende for voksne, men måske ikke helt så selvfølgeligt for børn. Det er en vigtig viden at give videre til alle barnets venner, både derhjemme og i skolen, at de ikke kan blive smittet med diabetes af jer eller af andre. Det kan være lettest at forklare det til hele klassen, når barnet skal tilbage i skole. Bed diabetessygeplejersken om at tage med på skolen og fortælle barnets kammerater og lærere om diabetes og vise dem, hvordan injektioner og blodsukkermåling foretages. Fortæl dem også om symptomerne ved hypoglykæmi, og hvad de kan gøre for at hjælpe.
Det er særligt vigtigt for teenagere, der lige har fået stillet diagnosen, at fortælle det til deres venner. Hvis man af en eller anden grund ikke fortæller det, kort tid efter diagnosen er stillet, bliver det sværere og sværere overhovedet at få det fortalt. Det at fortælle andre om det er et væsentligt skridt til selv at acceptere sygdommen.











LifeScan.dk publiceres af LifeScan, der alene er ansvarlig for hjemmesidens indhold, med mindre andet er angivet. LifeScan er en division af Cilag GmbH International, registreret i Schweiz. Registreringsadresse: Landis + Gyr-Strasse 1, 6300 Zug. Denne hjemmeside er kun beregnet for besøgende fra Danmark.
