Sådan kommer glukosen over i blodet

Glukosen eller sukkeret i dit blod kommer fra kulhydraterne i din kost. Kulhydrater får du fra sukker og stivelsesholdige fødevarer som brød, pasta og ris. Når du har spist, passerer kulhydraterne fra maven over i tyndtarmen. Her nedbrydes kulhydraterne til glukose. Din krop omdanner en del af glukosen til det kemiske stof "glykogen", der lagres i din lever og dine muskler. Den resterende del af glukosen føres via blodbanen ud som brændstof til kroppens celler og organer. Det er den glukose, du måler, når du tester dit blodsukkerniveau. Din hjerne og cellerne i din krop har brug for energien fra glukosen for at kunne fungere, og derfor er det vigtigt, at dit blodsukker ligger inden for et normalt interval, der er sundt for kroppen.

Under et måltid og i de efterfølgende to til tre timer, bruges kulhydraterne fra maden til at danne energi til cellerne og hele kroppen. Når det er sket, er måltidets andel af kulhydrater brugt op, og dit blodsukkerniveau begynder at falde. Nu omdanner leveren sit oplagrede glykogen til glukose igen og sender det ud i blodbanen. Hvis du ikke har spist længe, og dine reserver af glykogen er brugt op, omdanner kroppen sine reserver af fedt og protein til glukose. Den proces kaldes "glykoneogenese".

Glukosen kan altså komme ud i blodet på tre forskellige måder:

Den vigtigste kilde til glukose i blodbanen er de kulhydrater, du indtager med kosten.
Din krop omdanner noget af glukosen fra de kulhydrater, du har fået via kosten, til det kemiske stof glykogen, der lagres i leveren. Hvis blodsukkerniveauet bliver for lavt, omdanner leveren glykogen til glukose igen og sender det tilbage i blodbanen, så dit blodsukker stiger igen.
Når kroppen ikke tilføres kulhydrater via kosten, og dine reserver af glykogen er opbrugt, falder blodsukkerniveauet igen. Din krop omdanner sine fedt- og proteinreserver til glukose ved hjælp af en proces, som vi kalder “glykoneogenese”.