Hvor tit skal jeg teste mit blodsukker?

How often should I test my blood glucose

Det er den behandling, du får, der afgør, hvor ofte du har brug for at teste dit blodsukkerniveau. Din diabetesbehandler kan hjælpe dig med at fastlægge, hvor tit og på hvilke tidspunkter du skal foretage en selvtest. I det følgende får du nogle retningslinjer, som din behandler måske også anvender til at rådgive dig om, hvor ofte blodsukkerniveauet skal testes.

Hvis du er i insulinbehandling

Hvis du tager insulin, skal du være sikker på, at du får den korrekte dosis. Hav som mål at kontrollere dit blodsukkerniveau to eller tre gange dagligt, når du begynder at tage insulin. Dit blodsukkerapparat kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor meget insulin, du har brug for, for at holde blodsukkeret inden for et acceptabelt interval. Et acceptabelt interval er 5-7 mmol/l om morgenen og omkring 10 mmol/l to timer efter et måltid.

Hvis du styrer din diabetes med diæt og motion og/eller tager metformin eller insulinstimulerende tabletbehandling

Hvis du styrer din diabetes via din livsstil, tager metformintabletter eller insulinstimulerende tabletter som glitazoner, er det måske ikke så vigtigt at teste dit blodsukker derhjemme. Men selvtest kan stadig være nyttigt til at finde ud af, hvordan forskellige aktiviteter, fødevarer og drikkevarer påvirker dit blodsukkerniveau. Selvtest kan hjælpe dig til at fastlægge din livsstil på et velinformeret grundlag. Du kan bruge dit blodsukkerapparat to eller tre gange om ugen på forskellige tidspunkter på dagen og efter forskellige aktiviteter.

Hvis du tager sulfonylurea tabletter for at sænke dit blodsukker

Sulfonylureatabletter hjælper dig til at producere mere insulin, og det kan også give lavt blodsukker (hypoglykæmi). Du kan have brug for at teste dit blodsukker mere end to til tre gange ugentligt, hvis du har symptomer på hypoglykæmi. Din diabetesbehandler kan rådgive dig yderligere om selvtest og vil også kunne anvende resultaterne fra dine selvtest til at fastlægge den rigtige sulfonylureadosis til dig.

4.5
baseret på 4 stemmer.