Kost

Tidligere indebar kostrådene til diabetespatienter et meget lavt indtag af kulhydrater. Fødevarer, der indeholdt sukker, var bandlyst fra diæten. Det gav diabetespatienterne en hel masse dårlig samvittighed, når de ”brød reglerne”. Det blev frarådet at gøre ligesom de fleste andre, nemlig at spise en sund og varieret kost og så sommetider forfalde til ”lidt sødt”, og nogle betragtede det næsten som at ”synde”. Men det er en umoderne og uhensigtsmæssig tilgang. Det har vist sig, at diæten kan omfatte fødevarer med en moderat mængde sukker, uden at det går ud over blodsukkerstyringen.

Et helt stramt skema for spisetider og valg af fødevarer er næppe nødvendigt på grund af diabetes alene, især hvis man tager insulin før måltider med multiple injektioner eller pumpe. Regelmæssige måltider og viden om indtaget af kulhydrater er dog stadig vigtige. Mange diabetespatienter lever en varieret og aktiv tilværelse, nyder deres måltider og kan stadig styre deres blodsukker effektivt. Jo mere du ved om kulhydratholdige fødevarer og deres indvirkning på dit blodsukker, jo bedre kan du styre din diabetes. Her i kapitlet får du en masse oplysninger om blodsukker og forskellige fødevarer, men din generelle viden om sunde kostvaner skal du have fra din diætist.

Det er altid vigtigt at tænke over, hvad man spiser, også selvom man ikke har diabetes. Men husk - mad er ikke medicin. Mad skal se appetitligt ud og smage godt. Måltiderne skal være en fornøjelse, vi skal nyde maden og føle os mætte og tilpasse bagefter. Hvis du i den grad fokuserer på, at maden skal være så ”sund for dig”, at du næsten ingenting må spise, bliver måltiderne ikke nogen fornøjelse. Det er meget bedre, hvis du sammen med din diætist kan finde frem til, hvad du må spise, og få lavet en madplan ud fra de spisetider, rutiner og præferencer, der er vigtige for din familie.

“Hvad må jeg spise?”, “Hvad skal jeg undgå?” Det er spørgsmål, vi ofte hører fra folk, der for nylig har fået konstateret diabetes. Og normalt er den første kommentar efter en samtale med en diætist, “Det var rart at høre, at jeg må spise det meste af det, jeg er vant til, fra før jeg fik diabetes”. Kostvejledningen skal omfatte hele familien helt fra starten. I en finsk undersøgelse blandt børn med type 1 diabetes, øgede alle familiemedlemmer deres forbrug af skummetmælk, mager ost og magert pålæg. De spiste også mere frugt og grønt.

Ernæring

Diabetespatienter skal helt udelukke sukker fra deres diæt. Korrekt?

Forkert. Den nyeste forskning viser, at diabetikere gerne må nyde god mad og samtidig leve et sundt og aktivt liv. God mad kan lyde som et problematisk emne, men fødevarer med et moderat sukkerindhold kan ofte være tilladt. Viden om kulhydratholdige fødevarer og deres indvirkning på blodsukkeret kan hjælpe dit barn med at styre sin diabetes – men husk altid, at maden skal være appetitlig for hele familien og ikke opfattes som trist medicin. En diætist kan hjælpe jer med at tilrettelægge en finjusteret madplan for barnet, og her i vejledningen finder I nogle grundlæggende regler.

Historisk har kostråd til diabetikere været meget restriktive, hvad angår indtagelse af kulhydrater. Fødevarer, der indeholder sukker, har været bandlyst fra diæten. Det gav diabetespatienterne dårlig samvittighed, når de ”brød reglerne”. Det blev frarådet at gøre ligesom de fleste andre, nemlig at spise en sund og varieret kost og så sommetider forfalde til ”lidt sødt”, og nogle betragtede det næsten som at ”synde”. Men det er en umoderne og uhensigtsmæssig tilgang. Det har vist sig, at diæten kan omfatte fødevarer med en moderat mængde sukker, uden at det går ud over blodsukkerstyringen.

Et helt stramt skema for spisetider og valg af fødevarer er næppe nødvendigt på grund af diabetes alene, især hvis man tager insulin før måltider med multiple injektioner eller pumpe. Regelmæssige måltider og viden om indtaget af kulhydrater er dog stadig vigtige. Mange diabetespatienter lever en varieret og aktiv tilværelse, nyder deres måltider og kan stadig styre deres blodsukker effektivt. Jo mere du ved om kulhydratholdige fødevarer og deres virkning på dit blodsukker, jo bedre kan du styre din diabetes.

Det er altid vigtigt at tænke over, hvad man spiser, også selvom man ikke har diabetes. Men husk - mad er ikke medicin. Mad skal se appetitligt ud og smage godt. Måltiderne skal være en fornøjelse, vi skal nyde maden og føle os mætte og tilpasse bagefter. Hvis du i den grad fokuserer på, at maden skal være så ”sund for dig”, at du næsten ingenting må spise, bliver måltiderne ikke nogen fornøjelse. Det er meget bedre, hvis du sammen med din diætist kan finde frem til, hvad du må spise, og få lavet en madplan ud fra de spisetider, rutiner og præferencer, der er vigtige for din familie. “Man skal aldrig spise noget, man ikke kan lide”, mener den britiske diætist Sherry Waldron. “Hvad må jeg spise?”, “Hvad skal jeg undgå?” Den type spørgsmål hører vi ofte fra mennesker, der for nylig har fået stillet diagnosen diabetes. Og normalt er den første kommentar efter en samtale med en diætist, “Det var rart at høre, at jeg må spise det meste af det, jeg er vant til, fra før jeg fik diabetes”. Kostvejledningen skal omfatte hele familien helt fra starten. I en finsk undersøgelse blandt børn med type 1 diabetes, øgede alle familiemedlemmer deres forbrug af skummetmælk, mager ost og magert pålæg. De spiste også mere frugt og grønt.

Anbefalingerne vedrørende ernæring baseres på sunde børn og unges behov. Børn skal fordoble deres energiindtag fra de er 6 til de er 12, hvis de skal vokse så meget, som de har brug for. På det tidspunkt har de brug for en større mængde fødevarer, der er rige på energi og protein. Men hvis de ikke reducerer energiindtaget, når den hurtige vækstperiode er slut, er der risiko for, at de bliver overvægtige. Der foreligger aktuelt ingen god videnskabelig dokumentation for, at kosttilskud i form af vitaminer og mineraler kan anbefales.

Optagelse af kulhydrater

Glukose fra fødevarer kan først optages i blodbanen, når den har passeret tarmsystemet. Den kan ikke optages gennem slimhinderne i munden, som man tidligere har ment. For at nå frem til tarmsystemet skal maden først passere gennem mavens nederste munding, hvor en speciel lukkemuskel, kaldet pyloric sphincter, fungerer som overgang mellem mavesækken og tyndtarmen. Sphincter-musklen tillader kun, at meget små stykker passerer. De komplekse kulhydrater skal først nedbrydes til simple sukkerstoffer, før de kan absorberes i blodbanen. Kulhydratkædens længde synes ikke at påvirke optagelsen så meget som tidligere antaget, da “spaltningen” (nedbrydningen) er en rimeligt hurtig proces. Simple kulhydrater spaltes af enzymer i tarmens slimhinde, hvor de mere komplekse kulhydrater og stivelse først forberedes af amylase, et enzym der findes i spyt og i bugspytkirtlen. Stivelsesfibre kan ikke spaltes i kulhydrater i tarmsystemet. Tidligere opdelte man kulhydrater i hurtige og langsomme, primært afhængigt af deres molekylestørrelse. Det er mere præcist at tale om hurtige eller langsomme fødevarer og vurdere deres sammensætning, fiberindhold og tilberedning for at fastlægge deres effekt på blodsukkerniveauet end kun at se på deres indhold af rent sukker. Begrebet “glykæmisk indeks” (GI) er en betegnelse for, hvordan blodsukkerniveauet påvirkes af forskellige fødevarer.

Ifølge nogle nye undersøgelser ser det ud til, at indholdet af kostfibre og partikelstørrelsen er særligt vigtige. Stivelse i grøntsager nedbrydes langsommere end stivelse i brød. Stivelsen i kartofler nedbrydes hurtigt til glukose. Stivelsen i pasta nedbrydes meget langsommere, også selvom pasta er lavet af hvidt mel, der har et lavt kostfiberindhold. Hvor meget man tygger på maden og størrelsen af de madpartikler, man sluger, har også betydning for, hvordan blodsukkeret reagerer. Industrielt fremstillet kartoffelmos er lavet af et fint pulver, der blandes op med væske. Glukosen i kartoffelmos optages lige så hurtigt som en glukoseopløsning. Pasta og ris sluger man i større stykker, og de skal fordøjes før optagelse. På samme måde vil et helt æble give en langsommere blodsukkerstigning end et glas æblejuice, der indeholder små partikler og er i flydende form. Varme dekomponerer stivelse og gør sukkeret mere tilgængeligt og lettere at fordøje. I industriel fødevarefremstilling anvendes ofte høje temperaturer, og derfor giver de fødevarer en hurtigere blodsukkerstigning end et hjemmelavet måltid. Industrifremstillet babymad og halvfabrikata kan få blodsukkeret til at stige mere end et tilsvarende hjemmelavet måltid mad.

Ufordøjelige kulhydrater (kostfibre) kan ikke nedbrydes i tarmsystemet og påvirker derfor ikke blodsukkeret. Oplysningen om kulhydratindhold i varedeklarationen på en fødevare kan være misvisende, fordi der ikke skelnes mellem fordøjelige og ufordøjelige kulhydrater. Din diætist kan forklare dig meget mere om emnet.