Tjekliste til overnatning

For børn er det altid spændende at skulle overnatte hos en legekammerat. Det gælder også børn med diabetes, og de skal gerne have samme muligheder som alle andre.

For at gøre legekammeratens forældre trygge ved situationen er det vigtigt, at de har den viden og de oplysninger, som de har brug for. Det gælder også oplysninger om, hvornår barnet skal måle sit blodsukker og tage insulin.

De skal være i stand til at måle blodsukkeret, og de skal vide, hvor de skal henvende sig, hvis noget er galt. De skal også vide, hvordan man behandler for lavt eller for højt blodsukker. Her er en skriftlig tjekliste nyttig. Det er også vigtigt, at barnet har en seddel med aktuelle telefonnumre til forældrene eller en anden kontaktperson til brug i nødsituationer.

Tjekliste til en sikker og ubekymret overnatning

  • Mængden af insulin, mad og motion påvirker barnets blodsukker.
  • Kontakt altid barnets forældre eller værge, hvis blodsukkeret er for højt eller for lavt.
  • Send aldrig et barn alene hjem, hvis barnet har lavt blodsukker eller føler sig underligt tilpas.
  • Put aldrig noget i barnets mund i tilfælde af bevidstløshed! Tilkald straks en ambulance!
  • Barnet skal altid have en form for identifikation (kort, halskæde eller armbånd), der angiver, at barnet har diabetes.
  • Barnet bør altid have druesukker på sig. Det hjælper hurtigt, hvis blodsukkeret falder pludseligt.
  • Diabetes kan gøre personer, der er sammen med barnet, usikre. Kontakt eventuelt barnets diabetesteam, der kan give praktiske råd om, hvad det er vigtigt at informere andre om.
  • Informér altid alt skolepersonale om, at barnet har diabetes, og fortæl dem, hvad der skal gøres, hvis der sker en ulykke.

Indholdet er baseret på Dr. Ragnar Hanas’ bog Type 1 Diabetes in children, adolescents and young adults (Diabetes hos børn, unge og yngre voksne). Her bliver diabetes forklaret på en letforståelig måde (bogen er på engelsk). Klik her for at bestille Dr. Hanas’ bog online.

0
Endnu ingen stemmer