Tjekliste til rejser

Tjekliste til rejser

Når man har diabetes, skal man planlægge sine rejser og ferier på forhånd, men man skal ikke lade sig begrænse.

Følgende trin giver en sikker og ubekymret rejse

  • Bær altid et ID-kort med dit navn, din læges navn og telefonnummer og din aktuelle medicinering.
  • Hav din medicin og dit udstyr på dig og ikke i den bagage, du tjekker ind.
  • Hav et brev på dig fra din læge, der beskriver din medicinering og andre vigtige oplysninger.
  • Hav din seneste recept på den medicin, du bruger, med dig, eller medbring din medicin i pakningen med apotekets doseringsanvisning og indlægsseddel.
  • Hvis rejsen kræver vaccinationer, så sørg for at få dem i god tid, så en uventet reaktion ikke ødelægger din rejse.
  • Medbring medicin til behandling af kvalme og diarré til brug i nødsituationer.
  • Mål dit blodsukker regelmæssigt.
  • Tag en større mængde insulin, tabletter eller anden medicin med, end der er brug for til hele turen.
  • Sørg for at din insulin og teststrimler ikke opbevares ved for høje eller for lave temperaturer. (Hvis du har det behageligt, vil der som hovedregel heller ikke være problemer med medicinen eller udstyret).
  • Hav altid insulin, testudstyr, mellemmåltider og ting til behandling af lavt blodsukker på dig. Hav også noget mere solid føde på dig, hvis du kommer ud for, at et måltid bliver forsinket (ost og kiks, en klap-sammen-mad med jordnøddesmør eller pålæg, eller andet).
  • Følg dine daglige rutiner så godt du kan (medicinindtag, måltider, mellemmåltider, aktiviteter og søvn).
  • Når du rejser på tværs af tidszoner, skal du stadig forsøge at overholde din normale rutine med måltider ca. hver 4.-5. time. Tilpas dig gradvist til den nye tidszone.

Undersøg hvor og hvordan man kan få lægehjælp på din rejsedestination, før du rejser hjemmefra.

Indholdet er baseret på Dr. Ragnar Hanas’ bog Type 1 Diabetes in children, adolescents and young adults (Diabetes hos børn, unge og yngre voksne). Her bliver diabetes forklaret på en letforståelig måde (bogen er på engelsk). Klik her for at bestille Dr. Hanas’ bog online.

3.5
baseret på 2 stemmer.