Graviditet og fødsel

Noget af det første, som en kvinde med diabetes og hendes familie vil spørge om, er, om hun kan få børn. Graviditet er en belastning for enhver kvinde, men der er ingen grund til at fraråde kvinder med diabetes at få børn. Moderens risiko for at udvikle diabeteskomplikationer senere i livet påvirkes ikke af graviditet. Ca. 0,3% af børn, som fødes i Storbritannien og USA, har mødre med diabetes. Ca. 70% af disse mødre har type 1 diabetes. Graviditetsdiabetes (en midlertidig form for diabetes, som opstår under graviditet) rammer 3-5% af de gravide. Symptomerne på diabetes forsvinder som regel efter fødslen, men disse kvinder har en øget risiko (40-60%) for at få type 2 diabetes senere i livet.

Hvis moderens blodsukkerniveau er højt, er der risiko for, at det ufødte barn vil blive påvirket. Hvis kvinden imidlertid har god sukkerkontrol med samme HbA1c som en person uden diabetes på det tidspunkt, hvor barnet undfanges og i den tidlige graviditet, viser ældre undersøgelser, at risikoen for medfødte defekter eller ufrivillig abort ikke er større end normalt. Dette er også tilfældet, hvis moderen har diabeteskomplikationer. Risikoen øges med stigende HbA1c og er næsten 25%, når HbA1c er over 11% Det er derfor meget vigtigt at planlægge din graviditet, hvis det overhovedet er muligt, og at forsøge at sikre, at HbA1c er under 7%, inden du bliver gravid. Nylige data viser, at dette måske ikke er lavt nok.

I en britisk undersøgelse viste der sig at være alvorlige medfødte defekter hos 4,2% af børn af diabetiske mødre sammenlignet med 2,1% i den almindelige befolkning. En fjerdedel af de kvinder, som fik børn med medfødte defekter, havde en HbA1c-værdi på mindre end 7% efter 13 ugers graviditet. Det er dog vigtigt at påpege, at selvom din HbA1c er højt under graviditeten, betyder det ikke nødvendigvis, at der vil være noget galt med dit barn. 50% af alle kvinder med høj HbA1c (over 10%) har helt normale graviditeter.

De fleste større misdannelser kan ses ved en ultralydsundersøgelse eller påvises i en blodprøve. Børn af kvinder med type 2 diabetes har samme risici for medfødte defekter og problemer ved fødslen som børn af kvinder med type 1 diabetes. Der er også en øget risiko for medfødte defekter og problemer ved fødslen med diabetes, som påvises under graviditeten (graviditetsdiabetes). Disse risici er imidlertid forbundet med diabetes hos moderen og er ikke relevante, hvis kun faderen har diabetes.

Insulinbehovet kan falde tidligt i graviditeten, især hvis kvinden har problemer med kvalme. Derefter stiger den nødvendige mængde insulin jævnt indtil slutningen af graviditeten (uge 36-38), hvor den ofte er helt op til dobbelt så stor som inden graviditeten. Dette øgede behov for insulin skyldes delvist vægtstigningen under graviditeten men også de hormoner, som udskilles fra moderkagen, som modvirker insulinens blodsukkernedsættende virkning. Den gennemsnitlige vægtstigning under graviditet er ca. 11-12 kg, men det varierer dog meget fra person til person.

Selvom øjen- og nyreskade kan forværres af graviditet, viste DCCT-undersøgelsen (The Diabetes Control and Complications Trial), at disse ændringer er reversible efter graviditetens afslutning. Hvis moderens nyrer imidlertid har taget skade som følge af diabetes, stiger risikoen for retarderet fostervækst og for tidlig fødsel signifikant.

Korte perioder med hypoglykæmi er ikke farligt for det ufødte barn. Alvorlig hypoglykæmi med krampeanfald eller bevidstløshed kan dog være farligt. Lavt blodsukkerniveau kan forværre morgenkvalme under graviditet. Voldsom kvalme kan gøre det svært at indtage regelmæssige måltider, hvilket medfører hypoglykæmi. Der kan nemt opstå en ond cirkel. Brug af insulinpumpe kan være en effektiv måde at minimere disse problemer.

Glukose i moderens blod går nemt over i det ufødte barns blod via moderkagen. På denne måde forbruger fosteret løbende en stor del af moderens glukose, hvilket medfører en risiko for hypoglykæmi, når hun ikke spiser regelmæssigt. Dette kan skabe et behov for flere mellemmåltider om dagen og øge risikoen for hypoglykæmi om natten.

Hvis moderens blodsukkerniveau stiger, overføres noget af sukkeret via moderkagen til fosteret, hvis egen bugspytkirtel kan producere nok insulin til det ekstra sukker. Insulin kan dog ikke føres tilbage til moderen via moderkagen. Hvis blodsukkerniveauet er højt under en stor del af graviditeten, vil fosteret vokse hurtigere, end det burde og vil have taget ekstra vægt på ved fødselstidspunktet. Dette kan medføre problemer under fødslen.

Selvom HbA1c holdes under kontrol under graviditeten, kan barnet have taget ekstra på i vægt på fødselstidspunktet. Blodsukkerniveauet efter måltider synes at være mest signifikant i henhold til én undersøgelse. Anbefalingen i denne undersøgelse var at stræbe efter et blodsukkerniveau på ca. 7,3 mmol/l en time efter måltidet. Ved lavere niveauer var der en vis risiko for, at barnet ville udvise let vækstretardering i stedet for vægtstigning på fødselstidspunktet.

Blodsukkerniveauet skal være så normalt som muligt under selve fødslen, da højt blodsukkerniveau medfører øget insulinproduktion hos det ufødte barn. Dette betyder, at barnet vil have sværere ved at håndtere den delvise iltmangel, som selv en normal fødsel medfører. Når navlesnoren klippes over, fortsætter den høje insulinproduktion i barnets krop, hvilket medfører et fald i blodsukkerniveauet. Et barn af en kvinde med diabetes vil derfor blive overvåget nøje med yderligere blodsukkertests. Hvis barnet bliver hypoglykæmisk, gives der sukker intravenøst. Barnet vil også få ekstra mad på et tidligt tidspunkt, inden moderen er begyndt at producere brystmælk.

Kvindens daglige insulinbehov falder hurtigt efter fødslen og er allerede tilbage på niveauet inden graviditeten efter en uge. Ammende kvinder skal ofte nedsætte deres insulindosis til et niveau, som ligger under niveauet inden graviditeten for at undgå hypoglykæmi. Hvis dosis ikke nedsættes betragteligt, er der en klar risiko for alvorlig hypoglykæmi. Efter et par uger eller måneder vil insulindosen som regel være tilbage på niveauet inden graviditeten. Amning nedsætter blodsukkerniveauet, og der er ofte behov for et kulhydratrigt mellemmåltid inden eller under amning. Det kan også være nødvendigt med et let måltid tidligt eller sent på aftenen.