Rygning

Rygning

Vi ved alle, at rygning er skadelig for helbredet, og derfor vil de fleste, der har røget længe, gerne holde op. Når man ryger og har diabetes, øger det risikoen for slagtilfælde, hjerteanfald, nyresvigt, hjerte-karsygdomme og lungekræft. Med diabetes lægges de forskellige risici oven i hinanden. Hvis du forestiller dig, at diabetes er som at gå på line på et slapt reb, kan rygning være den ekstra faktor, der gør, at du falder ned. Der er mange undersøgelser, der bekræfter, at risikoen for tidlig død for en person med diabetes, der også er ryger, er mellem halvanden og to gange så høj som for en ikke-ryger med diabetes.

Hvis du er ryger, og du for nylig har fået stillet diagnosen type 2 diabetes, er rygning sikkert en indgroet vane. Det kan gøre tanken om at holde op meget uoverskuelig. Alligevel er det en god ide at “bryde vanen” af følgende grunde:

Halvtreds procent af personer, der ryger i 20 år eller mere, dør af en sygdom relateret til rygningen.

Både rygning og diabetes øger din risiko for at få en hjerte-karsygdom.

Når man ryger og har diabetes, øger det risikoen for slagtilfælde, hjerteanfald, nyresvigt, diabetisk øjensygdom og lungekræft.

Både rygning og diabetes 2 presser kroppens evne til at styre blodtrykket.

Nikotin fra rygning kan påvirke blodsukkerniveauet, og hvis du tager insulin, kan det resultere i en langsommere optagelse fra injektionsstedet.

Nikotin nedsætter insulinens virkning, en effekt der kaldes ”insulinresistens”. Det kan gøre din diabetes sværere at styre.

Rygning kan påvirke lungerne og give kroniske lungeskader.

Det er hårdere at motionere og tabe sig, når man er ryger. Derfor er det det ikke sandsynligt, at du kan styre din diabetes via livsstilsændringer alene og uden medicinsk behandling.

At holde op med at ryge er en særdeles positiv måde at øge dine chancer for et bedre helbred og et langt liv.

Tal med din læge eller dit diabetesteam, hvis du har brug for rådgivning om rygestop. Hvis du beslutter dig for at kvitte den dårlige vane, er der meget hjælp at hente, tips til rygestop og forskellige metoder, du kan vælge imellem.

5
baseret på 1 stemme.